-
Grønne aktier er i stormvejr – nu er der nye toner fra landets største pensionsselskaber
ソース: BDK Finans / 18 10 2024 06:57:48 America/New_York
En efter en. Selskab efter selskab, projekt efter projekt. Vind, vand og sol. Stort set alle er blevet ramt. De seneste par år har der nemlig været et drastisk skift i vinden for de grønne selskaber – og dermed også de grønne investeringer. For en understøttende medvind er blevet erstattet af strid modvind. Og det har givet røde tal på bundlinjerne – og dårlige afkast for aktionærerne. Det står ellers i skærende kontrast til den fortælling, der var i de gode år. Før den høje inflation. Før de høje renter. For dengang kunne tæt på alt lade sig gøre. Grønne investeringer og højere afkast gik hånd i hånd. Men nu er tonen ændret hos to af Danmarks absolut største investorer. »Hvis du trykker mig på maven, så vil vores klimaprodukt forventeligt levere et afkast omkring 50 basispunkter under hovedproduktet,« fortalte investeringsdirektør hos Danmarks største pensionsselskab, PFA, i denne uge til Børsen. Men det er ikke kun hos PFA, at der nu bliver foretaget en U-vending på den grønne motorvej. Landets største investor er gået fra »hype til realitet« For også hos landets største pengetank, danskernes obligatoriske pensionskasse ATP, lyder der nu nye toner. Der vil nemlig komme færre grønne investeringer ind ad døren hos ATP. Det fortalte direktør Martin Præstegaard til Finans i ugens løb. »Der er masser af grønne investeringer, der slet ikke kommer ind ad døren, fordi afkastet er helt uinteressant,« sagde Martin Præstegaard til Finans. Og det, må man da sige, har mildest talt været tilfældet for ATP. Senest er kritikken haglet ned over ATP for pengetankens investeringer i den svenske batteriproducent Northvolt, der kæmper en hård kamp for overlevelse. Dermed er de 2,3 milliarder kroner, som ATP over tid har investeret i Northvolt, nu i fare for at gå tabt. Og dermed står de danske pensionskunder med risiko for at få 2,3 milliarder kroner mindre i pensionsudbetalinger. En anden af ATPs grønne investeringer er i det danske brintselskab Green Hydrogen Systems, som de seneste dage også har været i vælten, efter at de annoncerede, at økonomiske problemer medfører fyringer af hver tredje ansat, en nedjustering og alvorlig pengeknibe. Det førte til, at aktien på to dage blev mere end halveret. Men faktum er også, at Green Hydrogen Systems før halveringen allerede var faldet med 80 procent siden børsnoteringen i juni 2021 og de seneste fem år har haft et samlet underskud på næsten 1,3 milliarder kroner. På den baggrund kan det jo være en smule overraskende, at antallet af aktier, som ATP ejer i selskabet, er mere end tredoblet siden da. I samme periode er markedsværdien af ATPs aktier i selskabet halveret. Også ATPs investering i Vestas er blevet større, målt på antal aktier, men mindre målt i markedsværdi. Antallet af ATP-ejede aktier er nemlig steget med 20 procent, mens markedsværdien af dem er faldet med 20 procent. Vestas er den aktie i det danske C25-indeks, som har klaret sig dårligst indtil videre i år, hvor den er faldet med 40 procent. Fire gange så rentefølsomme Men hvorfor er det gået så galt for de grønne aktier? Det er der mange forklaringer på. Den mest væsentlige forklaring er de stigende renter. For når renterne stiger, bliver det ikke overraskende dyrere at servicere gælden og betale renter. Og det største og mest åbenlyse problem for de grønne aktier er, at de er langt mere gældsat end resten af de globale aktier. Derfor er de også langt mere følsomme over for blandt andet rentestigninger. Og det er et scenario, som har været en realitet de seneste år. I USA har centralbanken Federal Reserve ført an i den mest aggressive omgang renteforhøjelser i 40 år, og i Europa satte Den Europæiske Centralbank renten op til det højeste niveau i euroens historie. Og så gør det altså ondt at være stramt gældsat som de grønne selskaber. Så kan det godt være, at renterne har toppet og er på vej ned. Men gældsætningen er bare stadig ekstremt høj. Tager man eksempelvis et af de indeks, som mange investorer henviser til, når snakken falder på grønne investeringer; MSCI Global Alternative Energy-indeks, så bliver det tydeligt, hvor markant gældsætningen er. For gældsætningen er hele fire gange højere end i en bred kurv af globale aktier, verdensindekset. Og seks gange højere end i de 60 største energiselskaber i verden. En del af forklaringen kommer af, at indtjeningen før renteudgifter er den ene komponent af den ligning. Når indtjeningen så falder, vil gældsætningen derfor også alt andet lige stige. Men der er også et andet karakteristisk forhold ved de grønne aktier. Nemlig, at det er en branche, hvor en stor del af indtjeningen ligger langt ude i fremtiden. Ofte flere år. Og det er noget, som betyder meget for prissættelsen af aktierne. For investorerne er det ikke bare dette eller næste års indtjening, som betyder noget. Det er faktisk indtjeningen i al fremtid. Og en højere rente betyder, at den indtjening er mindre værd i dag. Og derfor bliver selskabernes aktier også mindre værd. Den perfekte storm De markante renteforhøjelser kom i kølvandet på en galoperende inflation i både USA og Europa. Det gjorde det blandt andet dyrere at producere vindmøller, og det pressede indtjeningen hos mange af de grønne selskaber. Ifølge tal fra Danske Bank var det 35 procent dyrere for de europæiske producenter at fremstille en vindmølle i 2023, end det var tilbage i 2020. Samtidig er kontrakter i branchen typisk forhandlet til at løbe over en længere række år. Derfor måtte flere af selskaberne enten genforhandle eller helt aflyse de kontrakter, som blev indgået før den buldrende inflation i 2022. Men grønne projekter er også typisk ekstremt afhængige af statslig støtte. Og hvis den lige pludselig svigter, så bliver de grønne selskaber ramt hårdt. Rigtig hårdt. I Norge er flere store brintprojekter blevet henlagt, og aktierne har oplevet store kursfald på mellem 20 og 80 procent. Både Equinor og Shell har for nylig droppet store brintplaner i Norge. Alt det, som følge af usikkerhed om lovgivningen og manglende statsstøtte. Manglende statsstøtte i USA var sammen med flere andre forhold en medvirkende faktor til, at blandt andet Ørsted i august sidste år måtte foretage nedskrivninger på mere end 28 milliarder kroner. Spredning er redning – men grønne indeks banker stadig ned Det ser da heller ikke synderligt godt ud, hvis man kigger på MSCI Global Alternative Energy-indekset eller S&P Global Clean Energy-indekset. MSCI Global Alternative Energy-indekset består af 74 globale selskaber, som får halvdelen eller mere af deres omsætning fra produkter og services inden for den alternative energisektor. Det er blandt andet Vestas og Ørsted, som udgør en femtedel af indeksets markedsværdi. Indekset har nemlig en markant undereksponering over for såkaldte kvalitetsselskaber. Altså selskaber, som har en stærk balance og dermed typisk er ret solide. I år er indekset faldet med lige knap syv procent, mens verdensindekset nærmer sig et positivt afkast på 20 procent. Ser man på udviklingen siden 2010, så er det grønne indeks nede med 40 procent. I samme periode er verdensindekset steget med 328 procent. Siden toppen i 2021 er det grønne indeks faldet med 50 procent. Lidt bedre ser det ud, hvis man kigger på de seneste fem år tilbage fra 2019 og før den grønne optur i 2020. For her har indekset nemlig leveret et årligt afkast på 4,6 procent. Men havde man investeret i verdensindekset, var det 12,4. Altså, har man fået et meget bedre afkast ved ikke at investere i det grønne indeks. Siden toppen i 2021 har de 74 selskaber da også tilsammen mistet 2.300 milliarder kroner i markedsværdi. Det skal så lige ses i sammenhæng med, at risikoen – størrelsen på de månedlige kursudsving – for det grønne indeks er tæt på dobbelt så stor som for verdensindekset. Det samme er tilfældet for S&P Global Clean Energy-indekset. Det har nemlig også leveret et markant dårligere afkast end verdensindekset. Det til trods er der stigende optimisme for de grønne aktier. Flere analytikere mener også, at prissætningen er nede på et niveau, som er attraktivt at kigge på. Tiden har dog vist, at man skal være varsom med at kaste alle sine æg i den grønne kurv. Og siden den sidste store optur i 2020 er der også kommet konkurrence om investeringerne. Nye megatrends som fedme og kunstig intelligens konkurrerer nu med de grønne selskaber om investorernes penge. Og de har vist sig at være guldgruber – også på bundlinjerne. https://www.berlingske.dk/aktier/groenne-aktier-er-i-stormvejr-nu-er-der-nye-toner-fra-landets-stoerste